Kender du en der snart skal giftes og har som har brug for få rystet bryllupsnerverne af sig? Så bør du – som den gode ven du sikkert er – holde en polterabend sammen med alle jeres fælles nære venner og familiemedlemmer. Denne fest handler om virkelig at slå sig løs med fest og ballade, inden det hele bliver alvor med ægteskab, villa og vovse i forstæderne! Der er en masse sjove aktiviteter for alle at vælge mellem som ikke blot handler om at tage på natklub som for eksempel spændingen ved escape rooms eller hjernegymnastik og udfordringerne ved mystery rooms. Gør det til en heldagsoplevelse resten af festselskabet sent vil glemme!
Sjove og hyggelige aktiviteter
Som sagt er et hav af valgmuligheder når det kommer til at planlægge en god polterabend, der ikke kun skal handle om at drikke sig fuld, selvom det højst sandsynligt også bliver en stor del af festen efterhånden som aftenen skrider frem. Hvis man ønsker en dag fuld af garanteret sjov, eventyr og udfordring kan man booke et spil paintball eller rollespil, hvor alle skal opfylde roller og hvor der er stort fokus på samarbejde. Andre muligheder kunne være at tage på kasino, spise på en dyr restaurant eller tage i sauna. Men man kan sagtens have en hyggelig dag sammen uden at bruge forfærdeligt mange penge; for eksempel kan man sagtens tage ned på stranden og spille volleyball, bade i havet og grille, hvis vejret er til det og stadig få en super dag.
Udklædningen skal være på toppen
Et kostume er for mange højst nødvendigt, når man er til polterabend – der er jo ingen fest uden et kostume! Der findes et væld af kostumer, der er specifikt lavet til netop dette formål, så alle i nærheden ved at I fejrer en kommende gom eller brud. Disse kostumer skal være med til at gøre en allerede underholdende fest endnu sjovere for både hovedpersonen, resten af selskabet og forbipasserende i offentligheden. Kostumerne bliver kun sjovere at have på, når I ankommer til jeres ønskede destination og skal begynde at spille rollespil eller paintball i dem. Endnu mere absurd sjovt bliver det, når I skal sætte jer ned og spise eller tage offentlig transport!
Samværet betyder alt
Tiden op til et bryllup kan være stressende for enhver brud eller gom – en polterabend er derfor en velkommen distraktion fra bryllupsplanlægningen, hvor vedkommende ikke selv behøver at tage en masse beslutninger. Som arrangør af festen er man også ansvarlig for at aktiviteterne falder i bruden eller gommens smag og at det hele går som planlagt på selve dagen. Det er især vigtigt at få engageret alle, så hele festselskabet hygger sig og kommer godt ud af det med hinanden – på denne måde er der også sørget for en uforglemmelig sjov aften for hovedpersonen. En aften som denne skal meget gerne være med til at knytte jeres bånd som gode venner endnu tættere og skabe nogle gode minder at huske tilbage på som vennegruppe!