Som barn er det vigtigt at komme udenfor og bevæge sig. For nogle børn så trækker computeren og deres IPad dog mere end haven. For at få sine børn udenfor er det en god idé at finde en aktivitet, som kun foregår udenfor.
I dette tilfælde vælger en del en traditionel sport som fodbold, men nogle børn ønsker en anderledes form for aktivitet. Her er rulleskøjter en ideel måde at komme i gang med at røre sig. Man kommer hurtigt frem og kan komme længere, end hvis man går eller cykler, og man kan lære en masse tricks på asfalten.
Få rørt kroppen
Ifølge Sundhedsstyrelsen så skal børn mellem 5-17 år bevæge sig i omkring 60 minutter hver eneste dag. Her er de normale hverdagsaktiviteter, som at gå hjem fra skole, ikke inkluderet. Det skal altså være en form for motion eller aktivitet, hvor man lige får pulsen en smule op.
Dette er en perfekt mulighed for at lære dit barn at stå på rulleskøjter. Det er en sjov og udfordrende sport, som man kan lære alene eller sammen med andre. Motorikken bliver derudover også udfordret, selvom det indimellem godt kan betyde, at man skal trække plastrene op af førstehjælpskassen.
For mange børn er det nemlig også en god måde at slippe en masse energi løs, som har bygget sig op gennem en lang skoledag. Her nytter det ikke noget, hvis de stryger direkte hen til computeren. I stedet bør de gribe deres rulleskøjter og rulle afsted i området.
Mere kvalitetstid med dit barn
Endnu en grund til, at du burde lære dit barn at stå på rulleskøjter er, at du automatisk vil bruge mere tid med dem. Børnene tænker ikke over, hvor lang tid man bruger sammen, men hvor tilstede man har været med dem. En fælles aktivitet er noget, som virkelig styrker båndet mellem forælder og barn.
Læringsprocessen kan være utrolig lang og trættende. Det er ikke altid lige nemt at holde balancen, og man skal måske hjælpe sit barn op utallige gange, før de selv kan løbe rundt.
Når de til gengæld når til det stadie, at de frit kan stå selv, er det måske dig, som skal gribe dine egne rulleskøjter og rulle af sted med børnene.
Fritidsaktiviteter som styrker fællesskab
Det er også i det hele taget en god mulighed for at give barnet en god oplevelse med sport. Det vil uden tvivl gavne dem senere i livet. Hvis de er blevet glade for aktiviteten, så er der ovenikøbet noget, som de kan lave sammen med deres venner. Således har man altså givet sine børn en mulighed for at være sammen på andre måder end indenfor eller ved stillesiddende aktiviteter.
Hvis de har lyst, kan de med fordel blive tilmeldt i en klub, hvor man dyrker det endnu mere. Barnet kan måske tilmed få nogle nye venner og en god fællesskabsfølelse. Gennem opvæksten er dette essentielt, og det vil styrke en senere i livet.