Det er vigtigt at man som boligejer tager ansvar for sit eget hjem og sørger for, at den bolig man selv og familien opholder sig i, rent faktisk er sikker. I denne artikel kan du få en lille gennemgang af tre måder du i hvert fald skal sørge for at sikre dit hjem på. Læs med her hvis du er boligejer og det har interesse for dig.
Strømsikkerhed
Noget af det første du skal tænke på er strømmen. I dag kan langt de fleste af os slet ikke leve uden en stabil strømforbindelse. Prøv blot at tænke på alle de ting i dit hjem lige nu som kører på konstant strøm. Fryseren, vaskemaskinen, støvsugeren, computeren du sidder ved, mobilen der skal oplades… for slet ikke at tale om lyset oppe i loftet!
Derudover skal man også tænke på strømsikkerhed i lidt andre og mere nøgterne baner. Strøm kan være meget farligt og endda dødeligt, hvis man ikke sørger for at skabe nogle sikkerhedsmekanismer omkring det. Hvad er BIB? Det er blandt andet en af de ting du skal spørge dig selv om – især hvis du har små børn i hjemmet, som finder alskens ting og sager meget morsomme at lege med.
Tyverialarm
Dernæst skal du tænke på det, som de fleste mennesker nok tænker på, når de hører ordet sikkerhed i boligen; indbrudstyve og tyverialarmer. Disse koster som regel slet ikke så meget at anskaffe – tyverialarmerne altså – og det kan give en meget større tryghed i boligen, når man har denne.
Har du en smule svært ved at sove om natten og er du bange for, hvad der mon kan ske med børnene, som ligger ovre i den anden ende af huset? Der kan hurtigt køre en masse grusomme tanker igennem hovedet på en kærlig forælder. Der er ingen grund til at du har en mindre mavepine, hver gang du går i seng og slukker lyset – eller at du er bange for at komme hjem til et ryddet hus. Tyverialarmer er vejen frem.
Brandalarm og -anlæg
Til sidst skal du også tænke lidt på din brandalarm og hvor godt forberedt du egentlig er til at håndtere det, hvis der pludselig skulle opstå brand. Ved du for eksempel hvordan man slukker forskellige brande? Det er ikke dem alle, som man skal bruge vand til…
Det er også en meget god ide at have en ildslukker i hjemmet og at man er sikker på, at alle der er over en bestemt aldersgrænse ved hvordan de bruger den.