Hvis du mangler noget, som du og dine kammerater kan samles om, er et billardbord næsten altid en sikker vinder. Du kan få flere timer til at gå med et slag billard, og så er det også nemt at holde en samtale ved lige, når du puffer den ene kugle efter den anden i hullerne.
Men et billard kan også være et stort møbel at få ind i stuen. Så inden du går ud og investerer i sådan et spil, bør du overveje bordets vægt.
Hvad vejer et billardbord?
Et billardbord kan komme i mange forskellige størrelser. Det skyldes, at der findes forskellige billarddiscipliner, og så er det også individuelt, hvor stort og autentisk du har brug for, det skal være.
Svaret på spørgsmålet ”Hvad vejer et billardbord?” er derfor ofte mellem 200 kg og 500 kg. Og det er værd at have in mente; nogle af de helt store billardborde vejer altså godt og vel et halvt ton! Så husk at have en stærk makker med dig, når du skal løfte billardbordet ind i dit hjem.
Hvordan skal et billardbord se ud?
Der er i bund og grund to typer billardborde: Dem med huller i, så du kan spille pool og snooker, og så er der dem uden huller, hvor du i stedet spiller med kegler.
Men fælles for alle billardbord er, at de er rektangulære. Det er en vigtig detalje at huske på, når du skal beslutte dig for, hvor i dit hjem bordet skal placeres. Typisk er et billardbord 1-2 meter i bredden og 2-3 meter i længden. Dermed skal du også spørge dig selv: ”hvor meget fylder et billardbord”?
Hvilken kvalitet skal billardbordet være af?
Der er selvfølgelig også stor forskel på kvaliteten af et billardbord. Hvis du betaler meget – i omegnen af 10.000 kroner – får du et smukt billardbord i mahognifarve og ægte gummi på banderne. Hvis du derimod vil spare lidt på pengene, kan du også få materialerne i plastik.
Det er dog værd at undersøge, om klædet på bordet er af den rette kvalitet. Det kan nemlig have stor betydning for, hvordan kuglerne bevæger sig rundt på bordet. Gå derfor efter et klæde fremstillet af uld – eller en kombination af uld og nylon – da du ellers kan blive hæmmet, når du skal losse din vindende kugle fra den ene ende af bordet til den anden.